Denne bog er baseret på Charlotte Schimmelmanns breve til vennekredsen i nær og fjern, som hun holder underrettet om københavner begivenheder, om livet ved Christian VIIs og Frederik Vis hof og de mange politiske dramaer, som udspilledes i Danmark i slutningen af 1700 tallet begyndelsen af 1800 tallet.
Vi hører også om Charlottess ægteskab med den stenrige finans-og statsminister Ernst Schimmelmann og om hendes succes som salonværtinde og mæcen for unge talenter som Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger. Bogen fortæller ligeledes om ægteparrets skrupler i forbindelse med familiens plantager på de Dansk Vestindiske Øer og deres forsøg på at lette tilværelsen for de mange sorte slaver.
Bogen som er udgivet hos Forlaget Underskoven i København er på 218 sider og indeholder 28 illustrationer.
Bogen er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN.